Her er, hvad du kan overvejer, hvis du får besøg af en ven, der har medbragt sin hund. Hvordan kan du sørge for, at besøget forløber så smidigt som muligt og at alt ikke bryder ud i kaos? Disse tips er til hunde med relativt gode socialiserings-manérer og som har haft positive oplevelser med andre hunde. Hvis du er i tvivl om, hvordan din hund vil reagere på en ny hund i hans hjem, bør du overveje, om det er en god ide. Gå i stedet en kort tur sammen og observer, hvordan din hund reagerer på den nye.
Gå en lang tur
I situationer, hvor du gerne vil have, at din hund forholder sig roligt og opfører sig så pænt som muligt, vil jeg stærkt anbefale, at I går en lang tur forinden. Dette vil gøre det nemmere for hunden at forholde sig roligt, når den er stimuleret og har mindre energi.
Det optimale vil være en times gåtur på en times tid om morgenen, på dagen, hvor gæsterne kommer, samt en tilsvarende god lang tur før gæsterne ankommer. Du kan også arbejde med lydighedstrick, da dette kræver opmærksom og tankevirksomhed fra hundens side, og vil gøre brug af hundens mentale energi.
Fjern alt legetøj, gnaveben og foderskål
Selvom din hund ikke udviser “ejerfornemmelser” overfor foder og legetøj, vil det alligevel være en god ide at fjerne alt legetøj og gnaveben, når den nye hund kommer på visit. Det er ikke nok at samle dem i en kurv, hvor hundene har adgang – det skal fjernes helt fra gulvet, så hundene ikke har adgang til dem. Du bør også fjerne foderskålen og helt sikkert sørge for, at der ikke er mad, som hundene kan komme i kamp om.
Hvis der er behov for at en eller begge hunde har behov for at spise i løbet af besøget, skal dette ske i separate rum med døren lukket imellem for at være på den sikre side.
Gå en kort tur med det samme
Det kan være en fordel, at hundene mødes på neutralt territorium. Det kan evt. lade sig gøre at mødes i indkørslen eller forhaven, men det er generelt uhensigtsmæssigt at lade hundene møde hinanden i den indhegnede baghave – og slet ikke i entréen. I stedet for at hundene mødes ansigt til ansigt med det samme (hvilket kan virke konfronterende), så bevæg Jer med det samme udenfor og gå lidt rundt i området, så hundene vænner sig til hinanden. Sørg for at aftale det med din besøgende i forvejen.
På turen lærer hundene hinanden at kende. Du kan lade dem hilse på hinanden med et forsigtigt snus, men de bør være relativt roligt, før de bringes helt sammen. Hvis det hele går efter planen, og hundene er rolige, nysgerrige og legesyge, kan du sagtens lade dem snuse og interagere endnu mere på turen. Lad dem gradvist interagere lidt mere med hinanden, og hvis de er fortrolige med situationen kan du sagtens slippe dem fri i haven.
Gåturen er det oplagte tidspunkt at lade hundene gå på toilettet og forhåbentlig reducere chancen for markering indenfor – specielt for den besøgende hund.
Det kan selvfølgelig også være, at hundene accepterer hinanden omgående og udfordringerne derved undgås.
Rolig, rolig…
Indenfor er den bedste taktik at opfordre til at være rolig. Det er OK, hvis der er behov for at holde dem i snor den første halve times tid, men forsøg at få hundene til at lægge sig og blive der, hvor du ønsker, de skal ligge – i sengen, på et tæppe osv. Det vil nok være en god ide, hvis din besøgende medbringer sin egen hundeseng.
Forhåbentlig vil hundene være lidt trætte og vil automatisk falde til ro.
Hvis din hund er ældre og ikke interesseret i at lege og den anden hund ikke kan lade være med at lege, er der behov for, at du tager affære. Min hund er meget energisk og legesyg, og har derfor ekstra behov for opmærksomhed – andet vil ikke være fair. Man kan altid lukke hunden ind i et andet rum, hvis der er behov for en “time-out”, men det må ikke være en straf.
De fleste hunde vil ikke have problemer med at få besøg af hundevenner, men det er altid godt at tage sine forholdsregler, så alting forløber så nemt som muligt.