Børn og hunde

Hvordan omgås børn vores hunde – hvad er god og hvad er dårlig adfærd?

Hvis et barn bliver bidt af en af vores firbenede familiemedlemmer, kan det vende op og ned på det hele. Ejeren forstår det ikke for “de plejer altid at sove sammen”, eller “han har aldrig knurret af noget som helst – heller ikke når Tobias sætter sig oven på ham”. I de fleste tilfælde ser det ud som om, at et bid kommer ud af den blå luft, men enhver som forstår hundesprog, vil formentlig sige “det er overraskende, at det ikke er sket før”…

Hvis man undersøger årsagerne lidt dybere, vil man ofte finde ud af, at sådanne hændelser sker, fordi vi mennesker, og især børn, i hundens øjne opfører os meget ubehøvlet. Forældrene synes måske, at lille Tobias er sød, når han leger med hunden og trækker den i ørerne og halen, og antager måske også derigennem, at hunden forstår dette som vi mennesker gør. Men det er ikke altid tilfældet.

Som oftest er konsekvenserne af et bid vidtrækkende – især for hunden, som måske sendes på dyreinternat (hvor han sikkert vil få svært ved at finde en ny familie) eller endda aflivet. Det værste ved disse historier er, at de med stor sandsynlighed kunne være undgået med en forståelse for, hvad der er god adfærd og dårlig adfærd, når hunde og børn er sammen.

Det er faktisk ikke så svært at forstå, hvad der kan få en hund til at bide:

1: Hold fingrene fra min mad

Vi mennesker bryder os heller ikke om, når andre stikker deres beskidte lapper ned i vores måltid. Hunde har det på samme måde.

2: Lad være med at tage mit legetøj

Vi lærer selvfølgelig vores børn, at det er forkert at stjæle andre børns legetøj. På samme måde er det ikke i orden at tage hundens legetøj. Børn skal derfor lære at lade hundens legetøj være. For at undgå uheldige episoder bør man dog træne hunden i, at kunne give slip på deres legetøj. Derved forebygger man en situation, hvor hunden føler sig forulempet.

3: Ikke for tæt på

Børn elsker at være tæt på – og gerne tæt på hovedet. De kan ikke gøre for det. Derfor er det også normalt, at børn skal lære den naturlige privatsfære. På samme måde kan det være voldsomt eller irriterende at gå for tæt på hunden med ansigtet.

4: Lad mig være i fred

De fleste af os vil helst ikke forstyrres når vi sover, men heldigvis for vi mennesker, kan vi lukke døren og være i fred. Hunde har det på samme måde – bortset fra, at de ikke har nogen dør, de kan lukke. Hunde har brug for et sted, de kan være i fred – og være væk fra børn og andre forstyrrelser. Børn skal helst undgå at forstyrre dem, når hunden er på “sit eget” sted. Hvis de kalder på hunden fra et andet sted, og får den til at komme, er det OK. Men det er hunden, der skal have lov til at vælge, hvornår den vil være alene, og hvornår den vil forstyrres.

5: Ikke hive mig i ørerne

Børn kan ikke ikke lide at blive håndteret på en hård måde. Hunde har det også sådan. Hunde kan trænes til at tolerere en sådan håndtering en gang imellem, så de ikke reagerer voldsomt, hvis der sker en lille ulykke. Men generelt set skal børn lære høflighed overfor hunden.

6: Lad være med at sidde på mig

Reason 6: It’s rude to climb on, step on, or otherwise invade someone’s personal space. It’s also rude to do the same things with dogs.

7: Du larmer!

Råben og skrigen kan være meget forstyrrende for os. Forestil dig, hvordan det kan være for en hunde med deres super gode hørelse.

8: Jeg er ikke så vild med kram

Generelt set kan hunde ikke lide at blive krammet – selv ikke af familiemedlemmer. Du kan se dette ved hundens udtryk. Hvalpe kan lære at blive kysset og krammet, men selvom hunden har lært dette, er det vigtigt for børn at vide, hvordan de håndterer hunden. Og også, at deres kæledyr ikke har samme tolerancetærskel som dem selv.

Hvad er god adfærd?

Med alle disse “don’ts” kan det se ud som om, at børn slet ikke skal interagere med hunde i det hele taget. Dette er dog ikke rigtigt. Det vigtige er, at børn lærer hundens grænser og at de skal være “høflige” overfor hunden – set med hundens øjne. En hund er ikke en bamse, man kan lege med, så børn skal lære de signaler, hunden sender, så de ved, hvornår det er på tide at tage en slapper.

Når børn har forstået, at de skal være venlige overfor deres firbenede ven, kan de også lære passende lege, som man kan hygge sig med. For eksempel at kaste bold/apport, hvor hunden frivilligt giver bolden tilbage, før den kastes igen. Børn og hunde elsker at lære tricks – især fordi dette kan udløse belønninger (hvad enten det er hundegodbidder eller slik til barnet). En anden god leg er gemmeleg, da den styrker forholdet mellem hund og barn.

Det er den voksnes forpligtigelse at sikre, at hunden får mange positive oplevelser ved at være sammen med barnet. Lad barnet belønne hunden for god adfærd – for eksempel en simpel “sit” øvelse.

Selv hvis barnet opfører sig meget pænt, og hunden generelt set er tolerant, er det vigtigt, at al leg bliver overvåget af en voksen. Uheld kan opstå i løbet af et splitsekund.

Nøglen til succes er, at både hund og barn lærer at være høflige overfor hinanden. Sørg for at dit barn interagerer med hunden på samme måde, som du vil have, at barnet skal interagere overfor dig selv. Tænk over de ovenstående råd, og du sikrer fred og fordragelighed i det lille hjem.