En diagnose som hoftedysplasi kan være ødelæggende og rejser mange spørgsmål om din hunds fremtid livskvalitet. Trods betydelige forbedringer blandt opdrættere for at reducere antallet af hunde med hofteledsdysplasi, ser det ud til, at forekomsten af denne invaliderende tilstand fortsætter. Og mens det er mere almindeligt for visse racer end for andre, kan det dukker op i enhver hunderace til enhver tid. Det er vigtigt at vide, at hofte dysplasi kan behandles, og de fleste hunde kan leve at langt og aktivt liv med diagnosen. Der findes en række medicinske og kirurgiske indgreb, og valget af hvilke behandlingstypen, er helt afhængig af den individuelle situation.

Hvad er årsagen hofteledsdysplasi?

Hoftedysplasy er multifaktoriel, idet der er flere genetiske og livsstilsmæssige faktorer, der fører til udvikling af sygdommen. Ingen hunde er født med hoftedysplasi, men forskellige gener kan føre til en forøget risiko. Miljø, væksthastighed, muskelmasse, hormoner og ernæring afgør i samspil, hvilke hunde der vil udvikle hoftedysplasi og slidgigt.

Racer og Udbredelse

Forekomsten af hoftedysplasi er næsten 50% hos nogle racer. Forskning har vist at ca. 20% af racerene hunde og 18% af blandede racer viser radiografiske tegn på hoftedysplasi. Større racer som Labrador har en højere risiko for hoftedysplasi, mens slankere, noget mindre racer som Beagles har mindre risiko. Dog kan hoftedysplasi forekomme hos alle hunde, uanset om de er store eller små, racerene eller gadekryds.

Diagnose

Den første ting din dyrlæge vil anbefale er røntgenundersøgelse. Det kan være under den antagelse, at din hund er i risikozonen på grund race, eller på grund af kliniske tegn, der indikerer at der kan være et problem i hofterne. Det anslås, at så mange som 30% af hunde har korsbånd ruptur ved ømme hofter, så din dyrlæge vil også tjekke din hunds knæ. Mange hunde med ømme hofter vil udvikle en usædvanlig gangart eller gå langsomt/sidde ned. Røntgenbilleder skal udføres under narkose og afhængig af din individuelle situation, kan du overveje, hvorvidt du samtidig skal gennemføre en neutralisering. Din dyrlæge kan også tjekke din hunds hofter under sine regelmæssige helbredsundersøgelser.

Screening

Som nævnt, kan sygdommen dukker op hvor som helst og når som helst, så selektiv avl vil ikke fuldstændigt eliminere risikoen, men det hjælper. Hvis du overvejer en stor race, er det værd at spørge din opdrætter, om de har deltaget i nogen form screening og bede om at se forældrenes hoftescoringer, før du køber en hvalp. Der findes standardiserede metoder til screening, som kan udføres fra 16 ugers alderen.

Ernæring og motion

Det har længe været anbefalet, at hunde ikke skal have lov til at have foder stående frit fremme, og dette er især tilfældet hos hunde, som har risiko for at udvikle ortopædiske sygdomme. Forskningen viser forsinket indtræden og reduceret sværhedsgrad af hofteledsdysplasi hos hunde fodret med en kaloriefattig diæt. Overernæring, hurtig vækst og fedme bidrager til udviklingen af hoftedysplasi. Tal med din dyrlæge om kost, din hund er allerede overvægtige (læs mere her). Som en generel regel, hvis du ikke kan mærke din hunds ribben og de små bump af ben langs ryggen, bør du overveje vægttab. Hos hunde, der allerede har slidgigt, ses der forbedringerne i komfort og mobilitet, hvilket kan opnås med vægttab alene.

Motion

Du bær altid holde din så hund og mobil som muligt for at øge muskelmassen og undgå fedme. Motion skal dog ikke overdrives, da det kan medføre slidgigt i led. Masser af små hyppige ture er ideelle, snarere end en 10 km løb en gang om ugen. Hvis din hund allerede viser tegn på slidgigt og smerter, begynd med korte ture to gange dagligt og stop altid, før din hund viser tegn på smerte. Hvis din hund går langsommere mod slutningen af en tur, halter, eller vågner stiv og øm den næste dag, skal du gøre kortere ture.

Operation?

Der findes en række operative indgreb for at afhjælpe hoftedysplasi – både for unge hunde, som stadig er i voksealderen samt for ældre hunde med dårlige hofter. Hos unge hunde bør et operativt indgreb foretages før udvikling af gigt.

Selvom kirurgi kan være en god løsning for din hund, er det en relativt dyr løsning. I nogle tilfælde er det ikke muligt at operere, og man bør i disse tilfælde forsøge at lindre lidelsen gennem medicinsk behandling. Dette kan ske gennem smertelindring gennem indsprøjtning af anti-inflammatorisk præparater, men der findes også en række naturlige kosttilskud, som din hund kan have stor gaven af, for eksempel fiskeolier med højt indhold af omega 3-fedtsyrer. Derudover anvendes Glucosamin også med stor effekt såvel som der findes en lang række naturprodukter.

Akupunktur, fysioterapi og massage

Akupunktur har vist sig gavnligt i behandling af smerter forbundet med hoftedysplasi. Fysioterapi er også en god metode til at bevare muskelmasse og maksimere mobiliteten. Begge metoder fungerer bedst sammen – og gerne i kombination med ovenstående behandlingsformer.

Hvad er langtidsudsigterne for min hund?

Mange hunde med hofteledsdysplasi kan sagtens leve et godt og lykkeligt liv. Mens tilstanden betragtes som en kronisk sundhedslidelse, er der nu så mange behandlingsmuligheder. Det første skridt er at tale med din dyrlæge eller måske endda en specialist omkring de bedste behandlingsmuligheder, og husk altid at udarbejde en plan, der passer dig, dit kæledyr og dit budget.