Er “raw food” (råt kød, ben, frugter og grøntsager) den idelle kost for min hund, eller er det forbundet med sundhedsmæssige risici?
En kost bestående af “raw food” er anderledes end den normale tørkost, men en populær fodertype, der hastigt vinder frem. De seneste år, har raw food været den normale kost for væddeløbshunde og slædehunde, hvor det er et relativt nyt koncept for den “almindelige” familiehund. I 1993 lancerede den australske dyrlæge Ian Billinghurst sit koncept BARF, som står for “Bones And Raw Food”. Billinghursts tese var, at voksne hunde ville trives på en kost bestående af, hvad dyrene ville spise i naturen. Hans tese var også, at kornbaserede kommercielle produkter, skulle være skadelige for hundens helbred
Mange dyrlæger er uenige i denne antagelse, og området har også været genstand for forskning blandt dyrlæger.
Tilhængere af raw food fremhæver, at hunden får:
- Mere skinnende pels
- Sundere hud
- Renere tænder
- Højere energiniveauer
- Mindre afføring
Kritikere vil dog fremhæve, at:
- Raw food medfører risiko for skadelige bakterier pga. råt kød
- En ubalanceret kost kan skade hundens helbred over en længere periode
- Eventuelle ben kan sætte sig fast i halsen, brække tænder eller forårsage indre skader
Siden BARF kom på markedet, er mange andre mærker dukket op – især produkter, der er dybfrosset eller frysetørret, kød blandet med vitaminer osv., som kan købes i mange supermarkeder.
Opskrifter på raw food og forslag til kostsammensætning kan findes i diverse online sider og bøger.