Som menneskets bedste ven, har hunde altid været genstand for mange videnskabelige undersøgelser, der undersøger, hvordan de bidrager til vi menneskers velbefindende. I dette indlæg kan du læse mere om, hvordan en hund kan bidrage til din egen sundhed.

Hundes indvirkning på menneskers fysiske og følelsesmæssige velbefindende

Man ved ikke helt, hvornår de første hunde blev tæmmet, men undersøgelser har vist, at hunde der har været tamme hunde i Europa de sidste mange tusinde år.

Det er sikkert, at mennesker og hunde har haft et specielt bånd, som indebærer både venskab og gensidig støtte, men hvordan er dette bånd opstået, og hvorfor hænger det stadig ved?

Naturligvis har ulvens fætre historisk set været gode til at passe på os og vores hjem, vores kvæg og mange andre ting. Gennem historien har mennesker også trænet hunde til jagt og opdrættet adskillige finurlige racer – både på grund af udseende, elegance eller særlige egenskaber.

Hunde har altid været værdsatte ledsagere, berømte for deres loyalitet og tilsyneladende uopsættelige vilje til at sørge for smil og glæde.

Forskning viser også, at vores hunde gør os lykkeligere, mere modstandsdygtige, når vi står over for stress og fysisk sundere. Mange undersøgelser har vist, at dét at have hunde som kæledyr er forbundet med bedre fysisk og mentalt helbred. Men hvordan hænger det sammen?

Hunde ‘tvinger’ deres ejere til daglig fysisk aktivitet

Forskning fra USA har vist, at man som hundeejer har reduceret risikoen for for tidlig død med op til en tredjedel. Denne tendens ses særligt ved hjertesygdom.

Det er vanskeligt finde den nøjagtige årsagssammenhæng mellem det at eje en hund og have et godt helbred. Men vi mennesker vælger ofte en ny retning for vores livsstil, efter at vi har besluttet at anskaffe os en hund.

Den mest fremtrædende livsstilsfaktor er fysisk aktivitet. Der er ingen vej udenom: hvis du ejer en hund, er du nødt til at forpligte dig til mindst to daglige gåture – og mange gange endnu mere. I det store hele kan gåturene i sig selv være tilstrækkelige i forhold til WHOs anbefalinger om mindst 150 minutters fysisk aktivitet om ugen.

Hunde kan altså bidrage til et godt helbred – ikke bare når vi bliver ældre, men også meget, meget tidligere end det: endda før vi bliver født.

Forskning viser nemlig også, at børn, der bliver født ind i en familie med hund, har lavere risiko for at udvikle eksem i den tidlige barndom. Derudover har det også vist sig, at der blandt børn fra en familie med hund, ses færre astma-relaterede sygdomme.

‘Hunde får folk til at føle sig godt tilpads’

Den mest intuitive fordel ved at dele dit liv og hjem med en hund er måske, at hunde giver dig “feel-good vibes” lige fra det øjeblik du får din hvalp med hjem. Derfor bruges hunde også ofte til forskellige former for terapi, fordi de har en beroligende virkning på mennesker.

Det er virkelig vanskeligt ikke at komme i godt humør – selv efter en hård dags arbejde – når du bliver mødt med en god portion entusiasme og gensynsglæde. Dette, forklarer forskere, skyldes virkningen af ​​”kærlighedshormonet” oxytocin.

Når vi interagerer med hundestiger niveauet af oxytociner i hjernen. Da dette hormon styrer vores sociale relationer, betyder boostet af disse hormoner altså vores psykiske velvære.

Tidligere undersøgelser har vist, at hundeejere har mere positive sociale relationer, og at hunde gør folk mere tillidsfulde.

Derudover ser hunde ud til at reducere symptomer på depression og gør os mere modstandsdygtige over for stress. Derfor bruges hunde ofte som i terapimæssige sammenhænge. Hunde får folk til at føle sig godt tilpas, da deres eneste job i disse sammenhænge er at hjælpe mennesker i stressede situationer med at mærke sig selv igen.

Terapihunde anvendes også ofte til at øge den psykiske velvære hos børn, der gennemgår kræftbehandling, samt til at hjælpe personer, der er diagnosticeret med posttraumatisk stresslidelse (PTSD).

Hvad kan vi lære af forskningen?

Vores firbenede venner kan også give os ledetråde og åbne nye muligheder for forskning, når det kommer til klinisk forskning indenfor vores egne sundhedsmæssige problemer.

Der ses nemlig en sammenhæng mellem metaboliske sygdomme blandt mennesker og hunde – for eksempel overvægt. Således kan vi lære mere om, hvordan hundes tarmbakterier påvirkes af kosten, og dermed give os mere indsigt i, hvordan vi bedst håndterer vores egne spisevaner.

Ligesom mennesker kan hunde også udvikle nogle former for kræft. Der er konstateret både hjernetumorer med virkning, som ligner den, vi kender blandt mennesker. Det kan altså give os indsigt i, hvilke gener, der disponerer vores hunde kræftsygdomme og bruge denne vide til forskning i kræft blandt mennesker.

Blandt hunde ses der også symptomer, som er karakteristiske for demens – såsom nedsatte evner til at løse problemer. Forskere forklarer, at vi begynder at forstå, hvordan kognitive opgaver påvirker vores firbenede venner, også vi bliver derved bedre rustet til at forstå gåden omkring demens blandt mennesker.