Spiser du hvad som helst, eller tænker du over, hvad du putter i munden? Det bør du også gøre for din hund. Det er vigtigt at din hund får den rigtige kost for at sikre både et godt helbred og et langt liv, men også fordi den rette foder giver en gladere hund og i sidste ende gør opdragelsen lettere.
Udvalget af hundefoder er meget stort og varieret – og der findes produkter i mange forskellige kvaliteter. Der findes foder specielt til små, store, tykke, tynde, dovne, aktive og endda også til forskellige racer. Men hvad er sund hundemad egentlig?
Det grundliggende
En gennemsnitlig hunds foder bør bestå af 50% grøntsager, 40% kød og 10% kornprodukt. Voksne hundes kost bør indeholde lidt mindre protein end hvalpes (18-20%). Alle hunde har brug for fedt afhængigt af deres aktivitetsniveau. Der er også nødvendigt med fibre (ca. 4%).
Ud fra ovenstående tommelfingerregl kan de forskellige produkter sammenlignes ud fra varedeklarationen. Med en smule øvelse kan du finde det foder, som ikke har uønsket indhold og har den rigtige næringsmæssige værdi for din hund.
Vær opmærksom på, at producenterne har forskellige tricks til, hvordan de kan reducere mængden af kød og erstatte med billigere produkter. Ofte vil fx kylling være nævnt som det første og dernæst kornprodukter, majs, gluten osv. Det ser ud som om, at kylling er hovedingrediensen, men ved at gruppe de øvrige ingredienser, vil de formentlig overstige mængden af kød.
Analyser indholdet
Følgende oplysninger skal fremgå af varedeklarationen:
- Den mindste mængde ren protein
- Den mindste mængde ren fedt
- Den største mængde ren fiber
- Mængden af tilsat vand
NB: at der er tale om “rene” angivelser tager ikke hensyn til hverken fordøjelse eller hvorfra ingredienserne kommer. Der kan være tale om animalske biprodukter, såsom kød/ben-mel, kyllingefjer osv.
Heldigvis er det nemt af finde sunde foderprodukter i dag. Du kan selvfølgelig også forsøge dig med at lave dine egne sunde foderopskrifter. Hvis du vælger dette, kan det være en god ide at tage en snak med din dyrlæge og lave research på nettet.
Et par ting, der skal overvejes, når du køber eller selv laver hundefoder:
- Se efter naturlige og evt. økologiske ingredienser. Man kan ikke være sikker på, at et “naturligt” stempel er en garanti for naturlige ingredienser – der findes ingen regler for dette. Så kast lige et ekstra blik på varedeklarationen, før du bestemmer dig.
- Undgå majsprodukter, soya og hvede. Hunden har svært ved at fordøje dette og det kan endda medføre allergier.
- Vælg i stedet foderprodukter med
- Afhængigt af din hunds fordøjelsen, bør du tage hensyn til proteinkilden i foderet. For eksempel er fisk nemmere at fordøje end kød.
- Tjek hvor meget af energien, der kommer fra kulhydrater. Ris ligger i toppen efterfulgt af havre.
- Undgå animalske biprodukter, som kan være knoglerester, hoveder, klove og andre animalske dele.
- Undgå konserveringsmidler og tilsætningsstoffer – det er bevist, at de kan medføre sunhedsproblemer for hunde.
- Hold høje med E og C vitaminer, der fungerer som naturlig sund konservering. Omega-3 fedtsyrer er gode for pelsen.
- Nogle hundeejere foretrækker foder, som i princippet også kan spises af mennesker.
En god og nærende basiskost kan altid suppleres med kosttilskud for at sikre, at din hund får alle de vitaminer og mineraler, den har behov for. Tal gerne med din dyrlæge om, hvad der kan være det rigtige kosttilskud for din hund. Læs mere om kosttilskud til hunde her.
En holistisk tilgang
En sund kost er grundlæggende, men glem ikke de andre elementer i en sund livsstil: motion, jævnlige kontroller ved dyrlægen, mundhygiejne og pelspleje. Hvis du sørger for, at alt dette er i orden, er du sikker på, at du vil have en sund og glad hund i mange år.
1 thought on “Vælg det rigtige foder til din hund”
Der er lukket for kommentarer.